Miljø, klima og bæredygtighed

Spis mindre kød, og skån miljøet

0

Den globale kødproduktion står ifølge FN for hele 15% af de drivhusgasser, der udledes i samfundet. Kødproduktionen er utroligt belastende for klimaet, og det er et af de problemer, som hverken politikere eller privatpersoner har lyst til at diskutere. Ved at spise mindre kød kan vi skåne miljøet, og vi bliver faktisk sundere i processen. I den industrialiserede verden spiser vi cirka dobbelt så meget kød, end hvad der anbefales. Dette er hverken sundt eller bæredygtigt.

Kød og kultur

Grunden til, at hverken politikere eller privatpersoner har lyst til at debattere kødforbruget, er på grund af, at kød for mange mennesker er en del af deres kultur og vaner. Derfor føler mange mennesker sig stødt, hvis de får at vide, at de ikke må spise kød. Herudover har mange organisationer og vegetarer ikke håndteret debatten hensigtsmæssigt. Frem for at debattere og informere om emnet er de i stedet endt med at pege fingre af kødspiserne, hvilket blot skræmmer dem væk fra debatten. Det er meget vigtigt at huske på, at kød ikke kun er mad; det er en del af mange menneskers kultur og vaner, og derfor kritiserer man både kulturen og vanerne, som kødspiserne har.

Problemet er, at klimaorganisationerne har gode intentioner, men en dårlig fremgangsmåde. De fleste mennesker vil ikke stoppe med at spise kød, selvom de ved, at det skader miljøet. Derfor bør målet ikke være at få alle mennesker til at droppe kødet, men at få dem til at reducere deres kødforbrug. Nogle få dage uden kød hos alle danskere kan være nok til at reducere CO2-forbruget gevaldigt.

Oksekød er den største belastning for klimaet

Udover at reducere sit kødforbrug, så man f.eks. kun spiser kød 4-5 gange om ugen, kan man også ændre sine kødvaner. Oksekød er det kødprodukt, der forurener allermest. Faktisk udleder en ko ca. 120 kg metangas om året. Dette er 10 gange så meget metangas, som et menneske udleder, hvilket blot er 0,12 kg om året. Herudover udledes der store mængder CO2, når køerne skal transporteres til slagterierne, og når der fældes skovområder, som køerne kan græsse på. Det er faktisk estimeret, at ét kg oksekød er lige så skadeligt for miljøet som at køre 250 km i en gennemsnitlig bil fra Europa eller lade en 100 watt-pære være tændt i 20 dage. Dette estimat tager ikke hensyn til transporten af den slagtede ko og opvarmningen af stalden.

Hvis man derfor gerne vil have kød og gerne vil skåne miljøet, bør man spise kylling, fisk og svinekød, da disse kødtyper er mindre belastende for miljøet.

Reducer dit kødforbrug, og bliv sundere

Et stort forbrug af kød kan føre til både kræft og overvægt. Derfor er det både godt for miljøet og dit helbred at reducere dit kødforbrug. Problemet ved at spise for meget kød er, at vi indtager en række unødvendige mættede fedtstoffer, hvilket kan føre til overvægt. Ifølge Kræftens Bekæmpelse giver kød en øget risiko for kræft på grund af, at jernet i kødet tilsættes nitrit og andre kræftfremkaldende stoffer, når det tilberedes. Hvis man kan reducere sit kødforbrug med 35% og spise 90 gram kød om dagen, hvilket er mere end Kræftens Bekæmpelse anbefaler, kan man reducere sin samlede miljøbelastning med 26% og blive sundere.

Leave A Reply

Your email address will not be published.